Råd om Syn
Siden 2021 har Komiteen sekretariatsbetjent platformen rådomsyn.dk, der samler viden, råd og vejledning til livet med nedsat syn. Platformen henvender sig både til personer med nedsat syn, deres pårørende og sundhedspersoner, der arbejder med ældre mennesker. Platformen samler gode råd til hverdagen, viden om de mest almindelige øjensygdomme og giver vejledning om, hvor man kan søge hjælp.
Råd om Syn
I 2020 modtog Komiteen støtte af VELUXFONDEN til at gennemføre en afdækning, som viste at mange ældre med synsudfordringer har brug for lettilgængelig, relevant viden og gode råd, der kan give dem flere handlemuligheder og en bedre hverdag.
På den baggrund fik vi mulighed for at etablere partnerskabet og platformen www.rådomsyn.dk. Partnerskabet består af en række fagpersoner og organisationer inden for syns- og ældreområdet, som sammen har bidraget til at kvalificere platformen Råd om Syn (se liste nedenfor).
På www.rådomsyn.dk kan mennesker med synsnedsættelse og deres pårørende finde gode råd og information om synsnedsættelse og livet med nedsat syn. Platformen formidler viden om syn og udbygges løbende med nyt indhold.
SYNS EXPO
I forbindelse med udvikling af platformen og for at sætte fokus på synsområdet, introducerede vi i 2022 Danmarks første mobile synseksperimentarium, SynsExpo. SynsExpo har nu været rundt i landet 15 gange, og yderligere 10 udstillinger vil blive afholdt i 2024 og 2025. SynsExpo sætter fokus på synsnedsættelse og bringer sammen med synskonsulenter fra kommunerne og IBOS synsrådgivningen ud til borgerne.
Subsite målrettet sundhedsfaglige
I 2023 fik Komiteen midler til at udvide rådomsyn.dk til også at omfatte et særligt område, målrettet sundhedsfaglige, der i deres hverdag arbejder med ældre med nedsat syn. Dette omfatter fysioterapeuter, ergoterapeuter, SOSU-assistenter og sygeplejersker i hjemme- og ældrepleje. Dette område bliver tilgængeligt i sommeren 2024.
Partnerskabet bag Råd om Syn
Partnerskabet bag Råd om Syn består af forskellige fagligheder, der repræsenterer en bred viden om syn og sund aldring. Partnerskabet består aktuelt af:
- VELUX FONDEN
- BALLAST CPH
- Center for Specialundervisning for Voksne
- Københavns Kommune
- Center for Specialrådgivning, Aarhus
- CFD
- Dansk Folkehjælp
- Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE)
- Enhed for Specialundervisning og Beskæftigelse (SuB)
- Faglige Seniorer
- Instituttet for Blinde og Svagsynede (IBOS)
- Komiteen for Sundhedsoplysning
- Kommunikationscentret Region Hovedstaden
- Københavns Universitet (Center for Sund Aldring + Center for Almen Medicin)
- Optiker Foreningen
- Region Sjælland (Sjællands Universitetshospital)
- Synscentralen Vordingborg
- Øjenforeningen
- Aalborg Universitet (BUILD)
- Dansk Folkehjælp
Varighed
2021-nu
Kontaktperson
Mette Laub Petersen, Hanne Hougaaard Christiansen
Se også
Med støtte fra
Velux Fonden