Aktivitet MINE SKILLS – en inspirationsbog til motion & bevægelse blandt børn på folkeskolens mellemtrin

MINE SKILLS – en inspirationsbog til motion & bevægelse blandt børn på folkeskolens mellemtrin

Med støtte fra TrygFonden har Komiteen for Sundhedsoplysning og Dansk Atletik Forbund (Skole OL) udviklet og afprøvet inspirationsbogen MINE SKILLS, der med 50 aktiviteter skal bidrage til, at børn og unge øger deres bevægelsesglæde, opnår styrkede sociale relationer, bliver mere fysisk aktive og engagerer sig mere i foreningslivet.

MINE SKILLS belyser de mange positive effekter, som bevægelse har på motorisk, fysisk, mental og social udvikling. Fx at bevægelse styrker evnen til at indgå i sociale fællesskaber, til at være vedholdende, turde begå fejl, tro på sig selv og være modig. Eksperter fra DGI og Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse har bidraget med faglig sparring og ekspertise til udvikling af bogens teoretiske indhold og evaluering af børnenes bevægelsesglæde.

Bogen fungerer som en bevægelsesdagbog, hvor børn og unge i alderen 9-14 år løbende kan tegne og indskrive deres egne idéer og rekorder. Da forskning viser, at socialt samvær kan motivere til bevægelse, kan mange af aktiviteterne laves sammen med andre, samtidig med at børnene optjener klistermærker, som et synligt bevis for, at de gennemfører og gentager en aktivitet.

Bogen er blevet afprøvet i Region Sjælland i 4.-6. klasse på 10 skoler i Region Sjælland i efteråret 2022. Baseret på interviews og spørgeskemaer fra eleverne blev det evalueret, hvilke virkninger brug af bogen har på elevernes oplevelser af idrætsfaget, fællesskab i klassen, forståelse for egne færdigheder og kendskab til mulige sportsgrene i foreningslivet.

På baggrund af den indsamlede viden blev der udarbejdet en rapport med konkrete anbefalinger til, hvordan projektet kan videreudvikles, og bogen kan blive uddelt nationalt på samtlige skoler i Danmark.

Rapporten består af indsigter fra en række interviews med idrætslærere, som har anvendt bogen i undervisningen. Evalueringen fra pilotprojektet viser, at både lærere og elever har været begejstrede for at bruge bogen. De er især glade for, hvordan den understøtter fællesskabet i klassen samt motiverer til bevægelse uden at anspore til konkurrence mellem eleverne.

 

Flere lærere fortæller, at bogen har virket motiverende, også på de elever der ellers ikke er begejstrede for idræt.

Komiteen for Sundhedsoplysning logo

Varighed
2021 - 2022

Kontaktperson
Mette Laub Pedersen

mlp@sundkom.dk

Med støtte fra
Trygfonden & Dansk Atletik Forbund (Skole OL)

The owner of this website has made a commitment to accessibility and inclusion, please report any problems that you encounter using the contact form on this website. This site uses the WP ADA Compliance Check plugin to enhance accessibility.