Kerneydelser
Komiteens hovedaktiviteter er projektudvikling, efteruddannelse af sundhedsprofessionelle, kurser og foredrag samt udgivelse og distribution af sundhedsoplysende materialer.
I Komiteen arbejder vi inden for det brede sundhedsområde − herunder med KRAM-faktorerne kost, rygning, alkohol og motion.
Et tæt samarbejde med relevante eksterne fagkonsulenter og specialister sikrer en højfaglighed omkring både projekter, uddannelse og udvikling af publikationer, apps og e-læring.
Når det er hensigtsmæssigt for de involverede projektparter, varetager vi driften af de projekter, vi udvikler.
Projektudvikling
Har I en god ide, eller skal I i gang med at udvikle et nyt projekt? Vi har stor erfaring som sparringspartner med eksterne, der har brug for kvalificeret rådgivning til mindre og større projekter.
Læs mere →
Kurser og uddannelse
Komiteen vidensdeler forskningsresultater via kurser, foredrag samt konferencer og underviser sundhedsprofessionelle i udvikling og kvalitetssikring i regionalt og lokalt regi.
Læs mere →
Forlagsvirksomhed
Vores forlagsafdeling tilbyder hjælp med alt fra journalistisk og redaktionel bistand, ideudvikling og udvikling af manuskripter, layout, produktion, lancering samt distribution.
Læs mere →
Nyt projekt skal få flere nye fædre til at vælge øremærket barsel
Kun 7 ud af 10 nye fædre i Danmark forventer at afholde den øremærkede fædrebarsel. Projektet Snart far – en god barsel skal styrke nye fædres tryghed i farrollen og deres positive forventninger til barslen.